Godkendt leverandør
Kvalitetsprodukter

Hvilke overvejelser skal du gøre dig ved ny legeplads?


Skrevet d. 29/12 2020

Når du skal have en ny legeplads, er der en række overvejelser herved, og dem vil vi prøve at være behjælpelige med i dette indlæg. Hos Max Horsens har vi været eksperter i legepladser i mange år, og vi vil altid stå til rådighed for sparring og rådgivning.  

I forbindelse med udendørs legeredskaber er der en række regler og normer, der skal overholdes, før det stemmer overens med den europæiske lovgivning EN1176. Vores produktsortiment med udendørs legeredskaber er produceret efter de korrekte normer, så det bør du ikke bekymre dig om. Dog sætter det også krav til faldhøjder og faldunderlag.  

Her kan du kort læse lidt omkring faldhøjde og underlag: 

- Størrelsen på faldunderlag afhænger af faldhøjden. Hvis faldhøjden omkring et stort legetårn, et gyngestativ eller fra klatretræer er på mellem 0,6 m og 1,5 m, så skal dit faldunderlag mindst være 1,5 m rundt om legeredskabet. Hvis redskabet derimod kan sørge for, at børnene får en faldhøjde på mere end 1,5 m, så udregner man afstanden fra redskabet til faldunderlag-kant til at være mindst 2/3 af faldhøjden + 0,5 m. 

- Dit faldunderlag må og skal ikke have skarpe, kantede sider eller hårde dele. 

- Hvis faldhøjden holder sig under 1 m, kan du ofte nøjes med muld, græs eller tørv som faldunderlag. Men mulden må selvfølgelig ikke være hård, og græsset skal have slået rodnet, ellers bliver faldunderlaget også hårdt. 

- Hvis løst materiale, som eksempelvis faldsand, forskyder sig ved brug, skal faldunderlag under enden af en rutsjebane være 20 cm dybere. 

- Ved forskydende materiale som bark, flis, sand og grus bør den vejledende dybde på faldunderlag være på 30 cm – det helt op til faldhøjder på 3 m. 

- Støddæmpende materialer som gummi-fliser skal testes hos bl.a. Teknologisk Institut Århus, og det skal have danske standarder – hvilket vores er. 

- Undgå faldunderlag i nærheden af områder med trærødder. Ellers skal faldunderlag-terrænet måske hæves. 

Der skal altså være et sikkerhedsareal på 1,5 m. omkring alle redskaber, hvilket kan kræve et stort areal – alt afhængigt at ønsket redskaber. 
Dertil bør der tages stilling til om faldunderlag skal være sand, gummifliser eller massivt gummiunderlag. Der er væsentlig prisforskel på førnævnte underlag, hvor sand er den billigste løsning.  

Størstedelen af vores legeredskaber er i træ. Vores legehuse er i Lærk og større legeredskaber er i Robinia træ. 
Derudover tilbyder vi en række legeredskaber i stål, der skaber et andet look end naturtræ.  

Du vil kunne finde størstedelen af vores sortiment her på hjemmesiden.  

Der skal typisk søges byggetilladelse hos kommunen før en etablering af en ny legeplads. Det søges om på Byg&Miljø, og det er ligeledes noget vi også kan tage os af. 

Når vi sætter et legeredskab op, står vi typisk for hele processen. Vi leverer og monterer, og lægger også gerne det ønskede faldunderlag, således det lever op til alle de europæiske normer.  

På den måde kan du føle dig helt tryg ved at købe den nye legeplads hos os! Vi ved, hvad det drejer sig om 😊  

I indlægget “Hvad er processen ved køb af ny legeplads” vil du kunne læse om hele processen fra tanke til færdigmelding. 

Vi vægter personlig rådgivning rigtig højt, og du må derfor ikke tøve med at give os et uforpligtende kald:

+45 75 65 66 11 Eller skriv en mail på: Post@max-horsens.dk

Seneste fra bloggen

Om Max Horsens

Vi har mange års erfaring i branchen, og med udgangspunkt i en stor ekspertise inden for legemuligheder til børn, arbejder vi målrettet på at opfylde vore kunders behov - på en uformel og fleksibel måde.

Vores ambition er at være blandt de bedste inden for børns leg – på de områder, hvor vi har vores produktgrupper: Legepladser, Møbler, Legetøj.

Kataloger

Læs vores aktuelle kataloger online.

Følg med

Hent inspiration og indblik i vores blog.

Log ind og bestil

Bestil varer nemt og hurtigt.

Få adgang

Anmod om login til webshoppen.