Bålpanden er en stor emaljeret stålpande på 60 cm i diameter og med gode høje kanter, som gør at du kan lave store portioner bålmad. Når du har panden hængende over gløderne, vil du blive overrasket over pandens gode stege-egenskaber. Den store overflade og muligheden for højere varme, end på et almindeligt komfur, gør at fugten hurtigt forsvinder, og maden steger, istedet for at koge, som det ofte sker på en almindelig pande på komfuret, når den fyldes godt op.